Hvordan arver du en tilstand?
Vi arver alle egenskaber fra vores forældre. Mange af disse punkter kender vi alle godt, såsom din kropshøjde, farven på dine øjne og din hårfarve osv. Men også tilstande kan være (delvist) arvelige. Ved alvorlige tilstande kan det allerede fastslås ved fødslen, men oftest udvikler tilstande sig senere i livet. Til nogle tilstande kan du få foretaget en klinisk genetisk undersøgelse.

Sammenhæng mellem DNA og tilstande
DNA er bæreren af arvelig information, lagret i enkelte gener. Af hvert gen arver du to; den ene halvdel stammer fra faderen, den anden halvdel fra moderen. Mennesker har cirka 25.000 gener, som igen er opbygget af små byggesten. I disse byggesten forekommer der naturligt variationer; dem kalder vi SNP’er. Som regel forekommer disse variationer regelmæssigt og er relativt uskyldige. Nogle SNP’er er dog mindre uskyldige og kan medføre en øget eller nedsat risiko for en bestemt tilstand. DNA-variationer, som forekommer sjældnere, men som har en (større) indflydelse på sundheden, kaldes mutationer.
Forskel i arvelighed
Indflydelsen af genetiske variationer på udviklingen af en sygdom er forskellig fra tilstand til tilstand.
Stor betydning af DNA-mutationer
Ved nogle tilstande kan én mutation alene være ansvarlig for udviklingen af en sygdom. Det kalder man en »autosomal dominant tilstand«. I så fald fører den ene mutation til et defekt gen, som du har arvet enten fra din far eller fra din mor (den pågældende forælder vil også have den samme tilstand). I dette tilfælde er sandsynligheden 50 % for, at du giver denne mutation videre til dit barn. Et eksempel på en autosomal dominant tilstand er Huntingtons sygdom.
Ved en »autosomal recessiv tilstand« er der tale om to defekte gener. Begge forældre er da »bærer« af et defekt gen, som i én kopi ikke giver sygdomssymptomer. Når begge forældre giver dette defekte gen videre, vil barnet udvikle denne tilstand. Cystisk fibrose (cystic fibrosis) og de fleste stofskiftesygdomme er eksempler herpå.
Spontan mutation
Det er også muligt, at en mutation opstår spontant. Det sker ved befrugtningen. På dette tidspunkt er du den første i familien, der har en mutation af denne sygdom. På dette tidspunkt kan du også give denne mutation videre til dine egne børn.
Mindre stor betydning af DNA-variationer
I ovennævnte tilfælde er den arvelige komponent stor: tilstanden vil før eller siden udvikle sig. Heldigvis forekommer disse tilstande ikke ofte. Ved langt de fleste hyppigt forekommende tilstande spiller genetiske variationer ikke en altafgørende rolle, og sygdomsrisiciene påvirkes i mindre grad af arvelighed. Således spiller for eksempel ved hjerte-kar-sygdomme, diabetes og forskellige former for kræft ernæring, livsstil og miljøfaktorer også en vigtig rolle i udviklingen af tilstanden.
En DNA-analyse fra iGene kortlægger den genetiske komponent ved disse tilstande: her gælder det, at genetiske variationer kan øge eller nedsætte risiciene for tilstande let til moderat, men at der altid er andre faktorer, som også påvirker denne risiko.
På jagt efter en arvelig tilstand
Hvis en bestemt tilstand forekommer hyppigere end gennemsnittet i din familie, kan der være tale om en genetisk disposition. Hvis du vil finde ud af, om der er tale om en arvelig tilstand, kan du gå til en klinisk genetiker. Til en aftale med en klinisk genetiker har du dog brug for en henvisning fra en læge. Sammen med den kliniske genetiker ser du på dit stamtræ og på de medicinske oplysninger om forskellige familiemedlemmer. Derefter vil der finde en målrettet DNA-analyse sted.
Hos iGene kan du også få udført en DNA-analyse, men det er ikke den samme undersøgelse som hos en klinisk genetiker. Hos iGene kortlægges der ingen autosomalt dominante tilstande. Undersøgelsen af arvelige former for bryst-, æggestok- og/eller prostatakræft er heller ikke 100 % dækkende. Her gælder det, at vi kan opspore cirka 90 % af tilfældene. Om dette tema kan du læse mere i denne blog.
Er du i tvivl om, om du vil have foretaget en DNA-analyse?
Hvis du er i tvivl om, om en DNA-analyse virkelig er noget for dig, har vi udviklet en quick check. Ved at besvare forskellige spørgsmål finder du ud af, om et iGene-pas er noget for dig. Hvis det er tilfældet, kan du også med det samme se, hvilken test der passer bedst til dine ønsker og spørgsmål.