Brystkræft og arvelighed
Brystkræft er en af de mest almindelige kræftformer hos kvinder; 1 ud af 8 får denne sygdom i løbet af sit liv. Også mænd kan få brystkræft; i 2018 blev der i Holland konstateret brystkræft hos 131 mænd. Hos kvinder lå antallet af nye tilfælde af brystkræft sidste år på godt 17 tusind.

Arvelig disposition for brystkræft
I langt de fleste tilfælde af brystkræft spiller, ud over miljøfaktorer og livsstil, flere ofte forekommende variationer i lavrisikogener en rolle. Én variation har som regel en lille effekt, men summen af flere variationer kan føre til let eller moderat ændrede chancer for brystkræft.
Hos 5 til 10 % af brystkræftpatienterne er der tale om en arvelig form for brystkræft. Hos disse personer er der en mutation i et »højrisikogen«. En sådan genmutation er en medfødt og varig skade i DNA’et.
De vigtigste højrisikogener i forbindelse med brystkræft er BRCA1, BRCA2 og PALB2. Det er såkaldte tumorsuppressorgener. Alle har disse gener, og ved normal funktion (ingen mutation) sørger de for, at beskadiget DNA repareres eller ryddes af vejen, så tumorvækst forhindres. Mutationer i disse gener medfører en mindre god funktion af det pågældende gen, hvorved risikoen for kræft stiger.
Ud over mutationer i generne BRCA1, BRCA2 og PALB2 kendes der også andre gener, som kan øge risikoen for brystkræft betydeligt, såsom mutationer i generne ATM, TP53, PTEN og CDH1. Der kendes også en relativt hyppigt forekommende, specifik mutation (c.1100del-C) i CHEK2-genet, som kan øge chancen for brystkræft betydeligt.
Kvinder med en BRCA/PALB2-mutation
En kvinde med en mutation i et af disse gener har ikke blot en øget chance for brystkræft, men også for æggestokkræft. En mutation i BRCA1- eller BRCA2-genet giver en risiko for brystkræft på 60 til 80 %. Risikoen for æggestokkræft er ved en BRCA1-mutation 35 til 45 %, og ved en BRCA2-mutation 10 til 20 %. Ved en PALB2-mutation har kvinder en risiko på 35-60 % for brystkræft og muligvis en let øget risiko for æggestokkræft (de nøjagtige tal mangler).
Mænd med en BRCA/PALB2-mutation
Chancen for, at mænd - uden arvelig disposition - udvikler brystkræft, er særdeles lav, nemlig omkring 0,1 %. Hos mænd med en BRCA-mutation stiger risiciene for brystkræft til 3 % (BRCA1-mutation) til 7 % (BRCA2-mutation). Risikoen for prostatakræft stiger også: op til 15-20 % ved en BRCA2-mutation. Effekten af en PALB2-mutation hos mænd er ikke kendt.
Mulige tegn på arvelig brystkræft
En BRCA1- eller BRCA2-mutation forekommer hos omkring 1 ud af 400 mennesker; PALB2-mutationer forekommer sjældnere. Hvis der i familien ikke er mange tilfælde af bryst-, æggestok- eller prostatakræft i en ung alder, er chancen for en mutation i disse gener meget lille. Forekommer disse tilstande derimod hyppigt i en påfaldende ung alder, kan det være et tegn på en arvelig årsag.
Arvelig disposition kan du muligvis genkende, hvis bryst- og/eller æggestokkræft forekommer i en påfaldende ung alder i din familie. Derudover er der andre mulige tegn:
- Brystkræft før det 40. år eller æggestokkræft før det 50. år;
- Bryst- og æggestokkræft hos tre eller flere første- eller andengradsfamiliemedlemmer i flere generationer;
- Brystkræft i begge bryster før 50-årsalderen;
- En mand med brystkræft i familien.
På hjemmesiden Het zit in de familie kan du finde et spørgeskema og mere information om dette.
DNA-analyse af brystkræft
Der er forskellige muligheder, når det gælder DNA-analyse af genetisk disposition for brystkræft.
iGene DNA-test Health
Også hos iGene kan du få kortlagt din genetiske disposition for brystkræft, med DNA-testen »Health«. I langt de fleste tilfælde (90-95 %) er brystkræft ikke forårsaget af en mutation i et højrisikogen som BRCA1, BRCA2 og PALB2, men spiller andre (genetiske eller ej) faktorer en rolle.
Den genetiske risikoscore, som iGene præsenterer for bryst-, æggestok- og prostatakræft, er baseret på DNA-varianter, der er forbundet med brystkræft i såkaldte lav- og mellemrisikogener. Variationer i disse gener har hver for sig vel nok en mindre stor indvirkning; summen af flere DNA-variationer kan i nogle tilfælde også føre til en (betydeligt) øget risikoscore.
En vigtig bemærkning: hos iGene analyseres højrisikogenerne BRCA1, BRCA2 og PALB2 ikke længere siden 2025. Den relativt hyppigt forekommende CHEK2-mutation (c.1100del-C) kortlægges derimod.
Har du mistanke om, at der er tale om en arvelig form for brystkræft i din familie? I så fald er det tilrådeligt at aftale en samtale med din praktiserende læge. Denne vil vurdere, om du kan komme i betragtning til en arvelighedsundersøgelse hos en klinisk genetiker. Den kliniske genetiker vil (ved tilstrækkelig indikation) udføre en fuldstændig genundersøgelse og vejlede dig på passende vis.
I denne blog kan du læse mere om den udfasede valgfri BRCA-analyse hos iGene.
Arvelighedsundersøgelse hos en klinisk genetiker
Ved en arvelighedsundersøgelse hos en klinisk genetiker testes der specifikt for højrisikogenerne BRCA1, BRCA2 og PALB2. Her undersøges hele genet for alle nu kendte genafvigelser (ikke blot enkelte mutationer, men også større genændringer). Der kendes i øjeblikket omkring 6.000 mutationer i generne BRCA1 og BRCA2, som vi ved har en indvirkning på risikoen for brystkræft og/eller æggestokkræft. For PALB2-genet er det i øjeblikket omkring 400. Nogle mutationer forekommer relativt hyppigt i bestemte befolkningsgrupper, andre mutationer er ekstremt sjældne.
DNA-analyse hos en klinisk genetiker giver, når det gælder BRCA- og PALB2-mutationer, et fuldstændigt og pålideligt resultat. Det viser sig, at der i omkring 15 % af de familier, hvor der foretages genetisk undersøgelse hos en klinisk genetiker, påvises en mutation.
En klinisk genetiker undersøger ikke DNA-variationer i såkaldte lav- og mellemrisikogener.
Ikke alle har bare adgang til en sådan klinisk test. Overvejer du dette, skal din praktiserende læge i sidste ende afgøre, om du kan komme i betragtning til den.
iGene
HEALTH
iGene HEALTH er vores mest omfattende DNA-test. Den giver indblik i din genetiske disposition for forskellige tilstande, koblet til relevante livsstilsråd. Du får information om din følsomhed over for almindeligt anvendt medicin, og den farmakogenetiske profil giver et praktisk overblik, som du kan dele med din praktiserende læge eller apoteker. Og til sidst får du information om alle mulige personlige kendetegn.