Hvad er forskellen mellem Alzheimers og demens?
Jo ældre vi bliver, jo mere glemsomme bliver vi ofte. Vi har for eksempel sværere ved at finde bestemte ord end før. Hos næsten alle ældre ser du dette ske i et vist omfang, men mellem »lidt glemsom« og diagnosen demens eller Alzheimers sygdom er der naturligvis en del forskel. Alzheimers og demens kommer i billedet, når glemsomheden bliver stadig værre.

De to begreber bruges i øvrigt ofte i flæng. Så hvad er egentlig forskellen? Alzheimers og demens: i dette blogindlæg går vi dybere ind i det.
Hvad er demens?
Demens er den overordnede betegnelse for forstyrrelser, hvor der ses en kognitiv tilbagegang. Alzheimers sygdom hører som undertype under denne overordnede betegnelse, men der er altså også andre former for demens. Alzheimer Nederland anslår, at der i Holland er omkring 270.000 voksne med demens, og at dette tal vil stige kraftigt i de kommende årtier.
Hvornår taler vi om demens?
Vi taler om demens, når en person viser kognitive forandringer og derfor fungerer på et lavere niveau end tidligere. Mennesker med demens kan udføre daglige opgaver, som at betale regninger og tage medicin, dårligere. Ofte ser vi begrænsninger på (nogle af) følgende områder: hukommelse, rumlig forståelse, dømmekraft, sygdomsindsigt, sprog, skrift, handling, sanser, adfærd og humør.
Hvad er Alzheimers sygdom?
Med omkring 70 % af tilfældene af demens er Alzheimers sygdom den hyppigste form for demens. I de fleste tilfælde viser en person med Alzheimers sygdom symptomer efter det 65. leveår.
Ved Alzheimers sygdom ser du ofte først begrænsninger inden for hukommelse, sprog, rumlig forståelse eller evnen til at løse problemer. Karakteristisk for Alzheimers sygdom er en snigende begyndelse og en gradvis udvikling af begrænsninger på disse områder. Før diagnosen Alzheimers sygdom stilles, skal det først fastslås, at der ikke ligger en anden tilstand (eller medicin) bag disse symptomer.
Hvad er årsagen til Alzheimers sygdom?
Det er (endnu) ikke kendt, hvad den præcise årsag til Alzheimers sygdom er. Der kendes dog markante biomarkører; biologiske faktorer, som kan give en målbar indikation af en kropstilstand, der er typisk for udviklingen af Alzheimers sygdom. Et eksempel er ophobning af proteinet amyloid-beta til såkaldte plakker. På grund af disse plakker opstår der betændelsesreaktioner, med tab og/eller atrofi af neuroner til følge.
Der kan også være tale om forandringer i tau-proteinet, som holder et komplekst system til transport af neurotransmittere på plads. På grund af disse forandringer opstår der en mangel på neurotransmittere, som blandt andet er vigtige for at lagre ny information. Hos Alzheimer-patienter ser du da også ofte, at de netop har svært ved dette; at lagre ny information.
Er de ovennævnte biomarkører til stede? Så er der en større chance for, at demenssymptomerne faktisk skyldes Alzheimers sygdom.
Andre former for demens
Ud over Alzheimers sygdom findes der andre varianter af demens. Eksempler herpå er:
- Frontotemporal demens (også kendt som Picks sygdom)
- Vaskulær demens
- Demens med Lewy bodies
- Demens som følge af traumatisk hjerneskade
- Demens som følge af brug af stoffer eller medicin
- Demens som følge af en hiv-infektion
- Demens som følge af en prionsygdom (for eksempel Creutzfeldt-Jakobs sygdom)
- Demens som følge af Parkinsons sygdom
- Demens som følge af Huntingtons sygdom
Disse former for demens har andre kendetegn end Alzheimers sygdom. Ved demens med Lewy bodies svinger funktionsniveauet for eksempel mere, og patienterne har nogle gange problemer med hallucinationer. Tilbagegangen sker også ofte hurtigere end ved Alzheimers sygdom. Og ved frontotemporal demens spiller problemer med selvkontrol, planlægning og overblik for eksempel igen en større rolle.
Hvad er forskellen mellem Alzheimers og demens?
Som allerede nævnt ovenfor er demens en overordnet betegnelse for forskellige tilstande, hvor der opstår kognitive forandringer. Alzheimers sygdom er en undertype, der hører under denne paraplybetegnelse, ligesom andre kognitive tilstande som frontotemporal og vaskulær demens.
Kan man have en arvelig disposition for demens?
Ifølge forskning er en forhøjet risiko for Alzheimers sygdom arvelig. Det er påvist, at du selv oftere udvikler Alzheimers sygdom, hvis der er nære familiemedlemmer med Alzheimers sygdom. Derudover er der identificeret bestemte gener, som kan øge eller sænke risikoen for Alzheimers sygdom betydeligt. At forebygge Alzheimers sygdom er ifølge den nuværende videnskabelige viden endnu ikke muligt, men der er belæg for, at en sund livsstil kan mindske chancen for den.
Alzheimers sygdom og iGene-passet
Hvis du tager en DNA-test, kan du se, om du selv har en forhøjet eller nedsat risiko for at få Alzheimers sygdom i en senere alder. Har du en forhøjet risiko? Så får du af iGene også personlige livsstilsråd til at sænke chancen for Alzheimers sygdom. Om andre former for demens end Alzheimers sygdom giver iGene på nuværende tidspunkt ingen risikoinformation.
Alzheimer Nederland (2017)
American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (DSM-5®). American Psychiatric Pub.
McKhann, G. M., Knopman, D. S., Chertkow, H., Hyman, B. T., Jack Jr, C. R., Kawas, C. H., … & Mohs, R. C. (2011). The diagnosis of dementia due to Alzheimer’s disease: Recommendations from the National Institute on Aging-Alzheimer’s Association workgroups on diagnostic guidelines for Alzheimer’s disease. Alzheimer’s & dementia, 7(3), 263-269.