(Over)vægt og gener
I de seneste årtier er andelen af mennesker med overvægt vokset støt. Indtil for ikke så længe siden var den almindelige opfattelse, at hvert eneste kilo var gået gennem munden. Det viser sig dog nogle gange at være lidt mere kompliceret. Andre faktorer som tarmfloraen, genetik, toksiner, ernæring, inflammation, hormoner og stress viser sig også at spille en rolle. Det ser ud til, at grupper af gener i kombination med miljøfaktorer øger risikoen for overvægt og gør det sværere at tabe sig.

Stress
Ved stress stiger adrenalinniveauet straks og derefter kortisolniveauet i blodet. Ved vedvarende stress kan forhøjede kortisolniveauer give insulinresistens. Derved fungerer den normale mekanisme, hvor et forhøjet blodsukker får små mængder insulin til at forsyne muskelceller og hjerne med brændstof, ikke godt. Cellerne er blevet mindre følsomme over for insulin, hvorfor kroppen reagerer ved at jage insulinniveauerne i vejret, med det resultat at fedtcellerne optager for meget glukose. Så længe insulinet er højt, afgiver fedtcellerne ikke fedt til blodbanen, og fedtforbrændingen kan ikke komme i gang.
Stress, især langvarig stress, har også indflydelse på fordøjelsen. Blodtilførslen til tarmene aftager kraftigt, og dermed også tarmens peristaltik og afgivelsen af fordøjelsesenzymer. Tarmflorens sammensætning ændrer sig, og tarmvæggens gennemtrængelighed kan stige. Derved kan cellevægsrester fra bakterier (LPS og LTA) aktivere immunceller og give Low Grade Inflammation. Low Grade Inflammation kan give overvægt. Fedtvæv er selv også en kilde til betændelsesfaktorer og holder tilstanden med Low Grade Inflammation ved lige (1-7).
Et stort antal gener er involveret i betændelseskaskader, og takket være genetiske variationer kan dette systems virkning give betydelige forskelle. Et immunsystem, der reagerer for kraftigt, kan gøre det sværere at tabe sig. Med kendskab til den genetiske disposition kan der sættes en målrettet behandling ind.
Afgiftning
Mange toksiner er svære eller umulige at nedbryde og er meget fedtopløselige. De oplagres i store mængder i fedtvæv (8). Giftige stoffer giver oxidativt stress og inflammation. Inflammation gør insulinresistent og hæmmer vægttab (9). Mange toksiner kaldes obesogener eller hormonforstyrrende stoffer. De forstyrrer blandt andet skjoldbruskkirtlens funktion og den mitokondrielle forbrænding og dermed evnen til at forbrænde fedt (10).
Ved vægttab frigives de oplagrede toksiner igen og skal alligevel fjernes. Det lægger et stort pres på afgiftnings- og antioxidantsystemet. Hvis disse processer ikke forløber godt, vil stærkt oxiderende mellemprodukter give oxidativt stress, hvilket gør det sværere at tabe sig (11, 12).
Menneskers evne til at afgifte og antioxidere kan variere meget, blandt andet som følge af den genetiske disposition. Målrettet støtte på grundlag af den genetiske profil kan forbedre disse processer.
Østrogener
Methylering er en essentiel proces, hvor MTHFR-enzymet spiller en afgørende rolle. Blandt andet via MTHFR omdannes homocystein til methionin, som igen kan bruges til at danne SAM, den universelle methyldonor. Uden en velfungerende methylering og effektive enzymer som COMT nedbrydes neurotransmittere og hormoner som østrogener utilstrækkeligt. Også i dannelsen af østrogener er der genetisk set forskelle mellem mennesker.
Når balancen mellem østrogener og progesteron er forstyrret, taler vi om østrogendominans; der er et overskud af stærkt virkende østrogener. Østrogendominans kan give vedvarende ophobning af fedt på balder, lår, mave og bryster (13-17).
Ved at kortlægge den genetiske følsomhed over for østrogendominans får man indsigt i balancen mellem dannelsen og nedbrydningen/udskillelsen af østrogener. Det bliver dermed muligt at støtte målrettet, og det kan være en hjælp ved vægttab.
Sammenfattende
Ved overvægt er indflydelsen fra spise- og motionsmønsteret, hormonelle faktorer og tarmfloraen vigtige faktorer. Derudover er der mennesker, som på trods af et eksemplarisk livsmønster alligevel slet ikke eller næsten ikke taber sig. Det kan blandt andet skyldes den genetiske konstitution. Indsigt i den genetiske profil kan give redskaber til en meningsfuld og målrettet støtte.
Litteratur
1 The Gut Microbiome: What we do and don’t know, Gail A. Cresci,
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4838018/
2 Rapid transcriptional and metabolic adaptation of intestinal microbes to host immune activation
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33539766/
3 Gut barrier disruption and chronic disease , Jan Martel,
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35151560/
4 Gut Microbiota as a Trigger for Metabolic Inflammation in Obesity and Type 2 Diabetes , Torsten P M Scheithauer,
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33178196/
5 Inflammatory mechanisms linking obesity and metabolic disease , Alan R Saltiel, Jerrold M Olefsky
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28045402/
6 The Gut Microbiome: What we do and don’t know, Gail A. Cresci, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4838018/
7 Gut barrier disruption and chronic disease , Jan Martel,
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35151560/
Inflammatory response to dietary linoleic acid depends on FADS1 genotype , Maria A Lankinen, 2019.
8 The influence of persistent organic pollutants in the traditional Inuit diet on markers of inflammation, L. K. Schæbel, 2017
9 Toxic environment and obesity pandemia: Is there a relationship? Giuseppe Latini, 2010
10 The Perfect Storm for Obesity, Jerrold J. Heindel, 2017
11 GSH levels affect weight loss in individuals with metabolic syndrome and obesity following dietary therapy, Nikolaos Goutzourelas, 2018
12 Adipose Tissue as a Site of Toxin Accumulation, Erin Jackson, 2017, The Perfect Storm for Obesity, Jerrold J. Heindel, 2017
13 Methylenetetrahydrofolate reductase C677T polymorphism is associated with central adiposity and increased androgenicity in healthy postmenopausal women , Irene Lambrinoudaki, 2008
14 Influence of the catechol-O-methyltransferase (COMT) codon 158 polymorphism on estrogen levels in women C Worda, 2003,
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12571159/
15 Influence of Estrogenic Metabolic Pathway Genes Polymorphisms on Postmenopausal Breast Cancer Risk, Micaela Almeida, 2021
16 The role of oestrogen in the pathogenesis of obesity, type 2 diabetes, breast cancer and prostate disease, Graeme P. Williams https://www.jstor.org/stable/48503973