Snydt? Sådan finder du ud af, om en DNA-test er pålidelig
Du betaler 35 € for en DNA-test, sender din spyt til en virksomhed og får inden for to uger et kostråd på basis af dit DNA. Lyder for godt til at være sandt, ikke? Det mente vi også. Derfor spørgsmålet: hvordan finder du ud af, om udbyderen af en DNA-test virkelig er pålidelig?

I denne artikel aflægger vi rapport om en lille undersøgelse, vi selv foretog af »DNA-Healthtest« fra udbyderen 123Healthy, suppleret med fund fra tv-programmet Opgelicht?! Vi opstiller også en række spørgsmål, som du selv kan bruge til at finde ud af, om en udbyder er pålidelig eller (sandsynligvis) ikke.
Anledning: en DNA-test til kun 35 euro
Som en af Hollands mest kendte udbydere holder vi naturligvis godt øje med markedet for DNA-tests. Og for noget tid siden faldt vi over »DNA-Healthtest« fra 123Healthy. Via Groupon kostede denne test kun 35 euro(!)
Da vi ved, hvad det koster at udføre en ordentlig DNA-test, spurgte vi os selv, hvordan 123Healthy kunne tilbyde sådan en test for de penge. For at sætte det på prøve bestilte vores kollega Marike selv en test…
På undersøgelse…
Inden hun gik til køb, stillede Marike pr. e-mail spørgsmålet, om hun (efter testen) kunne få de rå data. Det viste sig ikke at være tilfældet. Svaret lød: »Vi udleverer kun rapporteringen, som angivet i tilbuddet.«
Derudover bad hun om en demorapport. På forskellige steder i denne rapport kontrollerede hun de videnskabelige referencer. Hendes fund: »Den gode nyhed var, at studierne nogenlunde handlede om det rigtige emne. Den dårlige nyhed var, at det jævnligt drejede sig om en lille, irrelevant studiepopulation. Kort sagt, slet ikke tilstrækkeligt som dokumentation.«
Resultater på basis af en prøve uden DNA
Til sidst købte Marike alligevel et kit via Groupon. Men fordi hun ikke stolede på sagen, sendte hun en »prøve« ind, der ikke indeholdt DNA. »Jeg ville se, hvad der ville ske, hvis der ikke var DNA nok til en bestemmelse.«
Nå, den 11. januar fik Marike besked om, at hendes DNA-prøve var modtaget, den 16. januar om, at DNA-prøven var sendt til laboratoriet, og den 19. januar om, at DNA-analysen blev startet. Derefter kom sundhedsrapporten den 31. januar.
»Det syntes jeg var mærkeligt, fordi jeg ikke havde leveret noget DNA. Desuden var rapporten affattet på dårligt hollandsk. Den var altså også utilstrækkeligt dokumenteret med videnskabelige studier og blev som sagt leveret uden underliggende rå data. På forespørgsel pr. e-mail, om jeg alligevel ikke kunne få mine rå data, var svaret: alle rå data destrueres umiddelbart efter afsendelse af rapporten.«
DNA-Healthtest i Opgelicht?!: vores mistanke bekræftet
Vi var åbenbart ikke de eneste, der fandt »DNA-Healthtest« mistænkelig, for den 12. februar blev denne test behandlet indgående i AVROTROS-programmet Opgelicht?! Vores mistanke blev bekræftet.
I udsendelsen kan man se, hvordan to forskellige kunder modtager rapporter, der ligner hinanden meget. Når de lader deres DNA »teste« igen, viser de nye resultater sig netop at afvige enormt fra deres tidligere resultater. Det får alarmklokkerne til at ringe. Når indsendelsen af en hunds spyt derefter giver en rapport, hvor hunden anbefales en middelhavsdiæt, kontakter programmet virksomhedens grundlægger.
Lektor i biomedicinsk genetik Marc van Mil kommer også til orde i udsendelsen. Og vi må indrømme: vi er ikke altid enige med ham, når det gælder merværdien af DNA-selvtests. Men hvad angår uanstændige DNA-tests, er vi dybt enige med Marc: den slags kvaksalveri er meget forkasteligt.
Hvordan kontrollerer du, om en DNA-test er pålidelig?
At DNA-Healthtest drejer sig om en tvivlsom udbyder, må være tydeligt efter udsendelsen af Opgelicht?! Men hvordan kan du finde ud af, om du netop går i forretning med en pålidelig part?
I form af en tjekliste på forhånd og en tjekliste bagefter opstiller vi nogle ting, som du selv kan bruge til at finde det ud. For både før og efter en DNA-test er der alle mulige signaler, du kan holde øje med.
- Tjekliste på forhånd: er en DNA-test pålidelig eller ej? Er DNA-testen virkelig billig? Får du tydelig information om proceduren, og ved du, hvad der sker med dine DNA-oplysninger? Kan du se en eksempelrapport? Kan du forlange de rå data udleveret? Hvilken videnskabelig forskning bygger resultaterne på? Er personlig kontakt mulig? Er tilbuddet for godt til at være sandt?
1. Er DNA-testen virkelig billig?
Analyse af DNA er med årene blevet stadig billigere. Men laboratorieomkostningerne udgør stadig en vigtig del af de omkostninger, som parter opkræver for en DNA-test.
Koster en DNA-test under 100 €? Sådan en lav pris kan tyde på, at der gives mindre information, at der spares på laboratorieomkostningerne, eller at der slet ikke finder nogen laboratorieanalyse sted. En billig test kan også være en anledning til at undersøge, hvad udbyderens indtjeningsmodel er: salg af DNA-kits eller videresalg af dine oplysninger?
2. Får du tydelig information om proceduren, og ved du, hvad der sker med dine DNA-oplysninger?
På hver udbyders hjemmeside bør det tydeligt fremgå, hvad der sker med dine oplysninger og din DNA-prøve. For dit DNA er personlige, privatlivsfølsomme oplysninger, som du altid selv forbliver ejer af.
Lader en udbyder blot en smule mulighed stå åben for, at dine DNA-oplysninger kan videresælges til tredjeparter? Det kan være et signal om, at en anden part har endnu mere gavn af analysen af dit DNA end du selv.
Vær særligt opmærksom herpå, hvis prisen på en DNA-test ligger under 100 €. Jo lavere salgsprisen er, desto større er sandsynligheden for, at en udbyder har en supplerende indtjeningsmodel.
3. Kan du se en eksempelrapport?
Pålidelige udbydere har ofte en eksempelrapport på deres hjemmeside. Selv tilbyder vi for eksempel en gratis DNA-test-demo. Den bygger ikke på dit DNA, men du kan se, hvordan resultater præsenteres, så du ved, hvad du køber.
I en eksempelrapport kan du som regel også finde mere information om den videnskabelige dokumentation for testresultaterne. Ser du for eksempel, at der allerede udtales sig om et komplekst emne på basis af én SNP? Så er den information, du får, muligvis mindre pålidelig.
4. Kan du forlange de rå data udleveret?
Under en DNA-analyse kortlægges der ofte hundredtusindvis af SNP’er. Ud fra hensynet til relevans nævnes der dog som regel kun nogle få tiere SNP’er direkte i testresultatet.
Er der tale om en pålidelig test? Så skal du også kunne forlange oplysningerne om alle de andre (muligvis mindre relevante) SNP’er udleveret af den pågældende udbyder. Ja, endnu mere: fordi det drejer sig om dine personoplysninger, har du som kunde altid ret hertil.
5. Hvilken videnskabelig forskning bygger resultaterne på?
Der er allerede foretaget megen videnskabelig forskning i forholdet mellem DNA og alle mulige tilstande på den ene side og påvirkningen fra kost og livsstil på den anden. Men pas på: nogle gange modsiger undersøgelser hinanden.
En pålidelig udbyder baserer derfor de præsenterede resultater ikke kun på enkeltstående videnskabelig forskning, men også på såkaldte metaanalyser, hvor flere studier om et bestemt emne er inddraget.
Dokumenterer en udbyder resultaterne af din DNA-test kun med enkeltstående forskning, med lidt forskning eller slet ikke med videnskabelig forskning? Så har du sandsynligvis at gøre med en mindre pålidelig virksomhed.
6. Er personlig kontakt mulig?
Får du svar på de spørgsmål, du stiller pr. e-mail? Eller endnu bedre: kan virksomheden kontaktes telefonisk eller via chat?
7. Er tilbuddet for godt til at være sandt?
Det er en almindelig folkevisdom. Virker noget for godt til at være sandt? Så er det som regel også tilfældet. Det gælder ikke kun usandsynligt lave priser, men også ufatteligt gode produktløfter.
I nyhedsbrevet fra DNA-Healthtest blev det for eksempel påstået, at en kulhydratfattig diæt kan helbrede Alzheimers. Stichting Alzheimer Nederland tager dog afstand fra den slags påstande.
- Tjekliste bagefter: er resultaterne af din DNA-test pålidelige? Ligner dine resultater meget andres? Afviger resultaterne netop kraftigt fra en førstegradsslægtnings? Får du andre resultater, hvis du tager testen igen? Stemmer bestemt information ikke med det, du ved om dig selv?
1. Ligner dine resultater meget andres?
Kender du nogen, der har taget den samme DNA-test? Og har I (næsten) nøjagtig det samme resultat eller råd? Så kan der være to ting på spil.
Enten er der kun kortlagt få forskellige SNP’er, så rådet bygger på en begrænset mængde genetisk information. Eller også er der tale om en standardopsætning, og der er slet ikke foretaget nogen DNA-analyse (i udsendelsen af Opgelicht?! så det ud til at være tilfældet).
2. Afviger resultaterne netop kraftigt fra en førstegradsslægtnings?
Antag: begge dine forældre har taget den samme DNA-test som dig. Så kan du forvente, at dine resultater for cirka halvdelens vedkommende stemmer overens med hver af dine forældres.
Ved søskende er det teoretisk muligt, at deres resultater afviger stærkere fra dine. Men i gennemsnit vil også cirka halvdelen af deres kortlagte SNP’er genetisk stemme overens med dine.
3. Får du andre resultater, hvis du tager testen igen?
Er der gået alarmklokker i gang hos dig? Eller har du af en anden grund valgt at tage en bestemt test igen? Og afviger det andet resultat kraftigt fra det første?
Så kan der være to ting på spil. Enten en laboratoriefejl eller en upålidelig test.
4. Stemmer bestemt information ikke med det, du ved om dig selv?
Du arver dit DNA fra dine forældre. Ved en sundhedstest, der fokuserer på din disposition for bestemte tilstande, vil din risiko for bestemte tilstande derfor ofte have lighedspunkter med tilstande, der forekommer i din familie.
Det behøver dog ikke nødvendigvis at være tilfældet. Men hvis en test også tager fejl af ting som dit køn, din øjenfarve, din hårfarve eller din laktosefølsomhed, så kan du virkelig sætte spørgsmålstegn ved testresultaternes pålidelighed.
Til sidst: kvalitetsmærke for DNA-tests?
Vi forstår, at du ikke bare lader flere tests udføre hos én udbyder, blot for at tjekke, om resultaterne måske afviger. Det er heller ikke alle, der vil studere alle videnskabelige kilder for at undersøge, om en test er pålidelig.
Selv går vi derfor snarere ind for et landsdækkende (eller europæisk) kvalitetsmærke. Med det skulle forbrugerne kunne se med et enkelt blik, om de kan betragte en online DNA-test som pålidelig.